-OPDRÆT AF HOVAWART  
line decor
  
line decor

 
 
 

 
 
Nyheder

1. februar 2012 - Havanna er stadig ikke gået i løbetid og det ender nok med at hun ikke når det inden Ziva kommer... Så med stor sansynlighed kommer der ikke flere hvalpe efter hende, da hun er ved at være oppe i alderen og ikke har født selv ved sidste drægtighed. Det er rigtig ærgeligt, da jeg gerne selv ville have haft en hanhund efter hende. Men så må vi se om vi skal have en efter Ziva i stedet.

30. december - Havanna er stadig ikke gået i løbetid, men jeg venter det en af de nærmeste dage... Nu er der fundet hanhund og det bliver SU-JA Caesar... En lækker dansk hanhund, som nu også kan ses under linket hvalpe. Håber der kommer nogen lækre hvalpe ud af det... Det bliver spændende... Ud over det, regner jeg med at tilmelde Ziva til udstilling i Fredericia til februar, hvis hun ellers er i top-form... Håber at jeg kan lokke Karina og Kashmir med også...

8. december - Så går jeg bare og venter på at Havanna går i løbetid og AU i DHK er ved at finde en passende hanhund til hende, så jeg glæder mig til at se hvad de finder frem til... Har overvejet von Breinberg's Duncan til Havanna også, da han stort set passer til de fleste tæver og der er ikke nogen sygdomme der krydser, så det er spændende om AU er enige... Jeg venter i spænding... Ziva hygger sig stadig som enehund... og alt er helt fint... Der er lige lagt nye billeder ud af Kashmir, hvor hun er i fuld firspring i sneen... :-)

17. oktober - Så var vi til avlskåring i Mørkøv på Sjælland i lørdags... Det gik rigtig godt og jeg kan nu skrive AK på Zivas stamtavle... Det er skønt at have overstået og det bliver en dejlig opgave at finde avlspartner til hende, da hun er en meget jævn tæve... Hun fik 16 mærker, så det var rigtig godt... De 4 mærker fik hun, da hun ikke har det der ligner jagt i testen... Og det er jeg ok glad for... Hun har fin byttedrift til det jeg skal bruge det til, men jagtlysten er ikke stor... :-) Se nyt billede af Ziva under vores hunde...

Jeg har fundet hanhund til hende, til det første kuld... Jeg regner med løbetid i april 2012 og så skal hun på besøg hos dejlige blonde Von Breinbergs Duncan... Se et enkelt billede af ham på kennel von Breinbergs hjemmeside, find dem under links...

Jeg regner også med at Havanna går i løbetid til december 2011, så hun skal med stor sansynlighed parres også... Jeg er meget i tvivl om avlspartner til hende... om det skal være Aicko igen (der var jo stor succes sidst, Kashmir) eller om jeg skal vælge en dansk hanhund, som bor på Sjælland...?? Det finder jeg ud af i løbet af de næste par måneder...

5. september - Så var vi til udstilling i Skærbæk, Ziva var tilmeldt og fik EX i åben klasse... Dommeren gav dog EX til 12 ud af 14 hunde... Syntes måske hun var en anelse for gavmild... Jeg gider ikke udstille ved hende igen i hvert fald... Det var dog en rigtig smuk tæve fra Finland, der vandt blandt tæverne.

Den 15. oktober, skal ZIva op til AK på Sjælland... Det glæder jeg mig rigtig meget til at se... og komme på den anden side af... Hun er lige gået i løbetid, så det kommer heller ikke til at forstyrre... Dejligt.... Nu må vi se til foråret 2012, om vi orker 2 kuld hvalpe... Havanna går i løbetid i December og Ziva i april... Pyha!!

15. august - Kashmir er flyttet til en god bekendt... Hun er udstationeret, da jeg ikke havde tid til at træne hende og Ziva alene... Så vi tog den hårde beslutning på Kashmirs vegne... Hun trives rigtig godt og hygger sig sammen med Karina, som træner hende i PH-Vejle...

Det går rigtig godt med samarbejdet og det er meningen at Kashmir kommer herhjem og får hvalpe, når hun om nogen år bliver avlskåret... Det bliver spændende...

Ellers glæder vi os meget til at skulle til udstilling i Skærbæk med Ziva i september... Vi skal bo i sommerhus, sammen med andre hovawart venner, så det bliver både hyggeligt og spændende...

14. juni - Så kom artiklen om mig og mine plejehvalpe i HUNDEN, det er en rigtig god artikel, som jeg er meget stolt af... :-) Læs den lidt primitivt her

22. maj - Det gik jo rigtig godt til racespecialudstillingen i Næstved... Ziva blev nemlig BIM og fik Cert og IHF-Cert... Det er da for sejt... troede ikke der var nogen dommer der kunne lide hende længere, efter vi har haft to fiaskoer efter verdensudstillingen... Det var 1. gang hun stillede op i åben klasse og hun er ikke engang 2 år endnu, så det er super flot... I torsdags havde vi afslutning på vores Rally-træning og der rendte Ziva og jeg med flest point, så det går bare godt med superhunden... :-)

Kashmir starter med hvalpemotivation her den 26.5. så det bliver spændende hvordan hun klarer sig sammen med mig... Hun er for tiden lidt strid og laver ulykker hele tiden, men hun er jo bare hvalp... ;-)

29. april - Så er alle hvalpene hvalpetestet... De havde alle super resultat... Så det var også en meget tilfreds rottweileropdrætter der tog hvalpene med hjem igår... Kashmir har ledt noget efter de små søskende... men hun skal nu nok klare sig... :-) Der er dog noget tomt her i huset lige nu... men mon ikke også at vi andre vænner os til det... ;-)

På mandag flytter Havanna til Holte på Sjælland, hvor hun kommer i udstationering... Det glæder vi os til, men det er også meget vemodigt... Hun skal have et kuld mere næste forår og så flytter hun permanent og bliver Hanne og Jans hund...Her i huset kommer så Kashmir og Ziva til at regere... :-)

Ziva skal til udstilling her den 15. maj i DHK i Næstved, det bliver spændende hvordan det kommer til at gå...? Håber på at hun kan tage den sidste mentaltest i efteråret, så er hun klar til et kuld i 2012... Nu må vi se hvordan det går...

Kashmir vejede i går 7,6 kg og er en utrolig smuk tæve med rigtig gode brugsegenskaber... Så jeg venter mig meget af hende, når hun skal i gang med træningen... Vi starter op på et hvalpehold her til juni... og jeg overvejer om jeg skal begynde at bruge klikker til hende...

1. april - Der er lagt nye billeder ind af hvalpene under linket Galleri... Alle hvalpe fik i går ormekur og alle stortrives... I dag var den store rottweilerhan så tyk, at han ikke længere kunne vejes på bagevægten, så vi er gået over til den metode sundhedsplejersken bruger, med en stofble rundt om brystet :-) Rotterne er lige omkring 2 kg og Kashmir vejer nu næsten 3 kg...

21. marts - Desværre kunne en af rottehvalpene ikke klare livet... Han tog ikke på og vejede efter 11 dage nu kun knap 500 g... Han blev aflivet ved dyrlægen i dag... Så det er meget trist...

De andre klarer sig derimod rigtig godt og Kashmir vejer over 1800 g nu, de sidste 4 rotter vejer mellem 800 og godt et kilo... Så det er positivt... :-)

Nu er der 5 hvalpe i hvalpekassen og de skal hvalpetestes den 30. april regner jeg med... så det bliver spændende...

17. marts - Vi har fået 5 rottweilere ind, som Havanna skal passe indtil de er 5 uger. De er født den 10. marts og er nu en uge... Det er gået godt med at introducere dem for Havanna og hun passer dem, som var det hendes egen... Se mere under galleri og hvalpe... Der er lagt nye billeder ind af alle hvalpene.. Og Kashmir har fået øjne :-)))

8. marts - Lige nu har Havanna en enkelt lille hvalp at passe, men da hende og Ziva ikke har kunnet sammen siden Havanna gik i løbetid, søger jeg en familie til Havanna, som vil have hende i det der kaldes en udstationering... Hun skal have et kuld mere næste forår og omkring vilkårene for udstationeringen, er jeg meget flexibel, hvis jeg kan finde den helt rigtige familie, som kunne tænke sig et tæt samarbejde med mig... og jeg afholder selvfølgelig alle udgifter omkring hende, så længe jeg stadig er ejer af hende... Når hun går på pension, som avls-tæve, kan der evt. blive tale om et ejerskifte...

Havanna skal til en aktiv familie, gerne med børn, da hun er typen, der helst skal ligge midt i børnene og have det hele med... Hun kan lide de fleste dyr og mennesker, men skal bo i et hus, hvor der ikke er andre tæver... Hun er rigtig god sammen med andre hanhunde og hun plejer heller ikke være sur på tæver, som vi møder på gå-ture, men det er helt umuligt for hende at leve sammen med en...

Kontakt mig for yderligere info og jeg tager mig retten til at udvælge den familie der skal have hende boende, med omhu, da Havanna betyder meget for mig, skal hun have de absolut bedste vilkår fremover...

Lillepigen er vi blevet enige om skal hedde Kashmir... Så det bliver Nøruphus' Kashmir...!!

7. marts - Så blev det dagen hvor der kom en lille hvalp... Havanna var ved dyrlægen i morges og det blev ved røntgen konstateret at der kun var en hvalp i hende, som fyldte hele bugen... Der blev så ultralydsscannet, for at se hjerteslaget... og da blodprøven viste at hendes progesteronniveau var faldet, blev det ret hurtigt besluttet at Havanna skulle have et kejsersnit idag... Jeg har aldrig været med til noget så fantastisk før... Jeg fik den lille over efter der var gnedet liv i hende, og så var jeg nybagt mad-mor... :-) Hundemor og baby har det fint... Havanna er ved at komme sig efter narkosen og lillepigen æder, sover og har tisset på mad-mor...

Jeg er ked af at måtte skuffe alle de hvalpekøbere jeg har haft skrevet op, men regner med hvis alt går vel, at der kommer et kuld næste forår af den samme kombination, med Havanna og Aicko...

Jeg tror at vi kommer til at beholde hende selv, hvis ellers alt er som det skal være... Navneforslag ønskes...!!

25. februar - Der er lagt billeder ind af den drægtige Havanna under hvalpe - planlagt kuld... Hun er nu heller ikke så tyk, men det skulle heller ikke være nødvendigt, da dyrlægen kun mener der er en enkelt eller to hvalpe i hende... Håber meget på at der er to... Det bliver spændende med den forestående fødsel om en uges tid... Vi startede i dag med at måle temperatur på hende og det vil vi gøre frem til fødslen et par gange om dagen...

26. januar - Så er det afgjort med Anjo... Han har OCD i begge skuldre og vi kan ikke overskue at skulle igennem et langt sygdomsforløb en gang til, som vi var med Ivan, så jeg har aftalt med opdrætteren at hun tager ham tilbage... Han skal flytte på lørdag... Det er utroligt trist igen at have en hund med OCD... Det er snart ikke til at tro at vi kan være så uheldige... Der går nok lang tid inden vi kan overskue at skulle have en ny hvalp... :-(

25. januar - Så er Havanna blevet scannet og hun er drægtig, så i starten af marts er der hvalpe her... Hun skal scannes igen på næste onsdag, for at være helt sikker...

3. januar - Så er Havanna parret 3 gange over 4 dage, så mon ikke der kommer hvalpe her i starten af marts... Havanna bliver boende hos Marion, indtil drægtigheden er be-eller afkræftet... Det er bare super spændende og jeg glæder mig meget til at høre hvordan det går med hende hos Marion og om det endelig skal lykkedes os at få et kuld hovawart-hvalpe...

26. december - Så er Havanna gået i løbetid og er kommet til Norge. Vores ven Peter, var så sød at køre derop med hende i onsdags og torsdag, tog Marion i mod hende, så det bliver virkelig spændende om det kommer til at lykkedes med parring med Brifi... Marion vil starte med at tage prøver på hende på tirsdag, hvis alt forløber normalt... Grafitti er også i huset, så han har også styr på hvornår det er tiden til parring, så jeg glæder mig til at høre nyt fra Marion...

20. december - Så har Ziva fået taget HD og AA røntgen, diagnosen er B-hofter og 0 i albuer, så det var dejligt at få overstået og hun er nu klar til mentaltest og udstilling i åben klasse... og dermed klar til avl, hvis alt går vel på den front også...

Omkring Havannas kommende løbetid, er der stadig kun tegn til at den er på vej, så den kommer nok i januar... glæder mig meget til hun skal til Norge, det er en rigtig lækker hanhund vi har fundet til hende og det bliver meget spændende om alt går som det skal...

Vi har lige været en uge på Gran Canaria, hvor hundene i mens havde ophold hos Peter (Domus Canis) og det var første gang for Anjo, men det gik godt, efter han lige var faldet lidt til. Ziva havde forelsket sig i Peter og var defor meget loyal og ville ikke luftes af andre ;-)

Ellers vil jeg fra Kennel Nøruphus' ønske en rigtig god jul og et glædeligt nytår... Håber på alt godt fremover!! Flere nyheder, når Havanna går i løbetid...

22. september - Så er Ziva meldt til udstilling i Herning... Vi ville også gerne have haft Anjo med, men han er for lille med sine 5 måneder i November... Der kan tidligst tilmeldes i hvalpeklasse (6 - 9 mdr). Ellers sker der ikke så meget hjemme hos os... Det går stille og roligt og vi venter på at Havanna går i løbetid, så hun kan komme til Norge og blive parret... Ziva skal have taget HD og AA-røntgen i december, så det bliver også lidt spændende...

30. august - Vi har bestemt os for at få en lille ny til Niels, så onsdag drager vi til Tyskland og henter Anjo... Han er en blond hovawart hanhund, som allerede er 12 uger nu... Opdrætteren har ventet på den helt rigtige familie til ham... Han bliver kæmpe stor og har et rigtig godt temperament... Vi glæder os helt vildt... Der er billeder under Galleri...

26. august 2010 - Vi har være til udstilling med Ziva i Vejen, det gik dog ikke så godt som til WDS, hun blev beskrevet som at have for smal brystkasse, i Juniorklassen?? Troede bare de skulle være alderssvarende?? Ziva fik VG1 og tabte til en 17 måneder gammel tæve som fik EX1... Vi melder hende til igen i Herning...

I morgen skal vi ned og kigge på en lille blond han hovawart, Anjo... Han er lækker og vi håber at vi syntes godt om ham og at hundene kan lide ham?? Hvis alt klapper, bliver vi de lykkelige ejere af en lille ny hvalp... Der kommer selvfølgelig ny info, så snart vi ved mere...

29. juni 2010 - Der er sket en masse siden sidst... Shannon og Havanna og Ziva og jeg deltog i fiduskonkurrence ved PH's sommerfest den 26.6. hvor Shannon og Havanna løb med 1. pladsen kun 1 point fra at have fuld hus... Se billeder under galleri... ZIva og jeg blev nr. 2...

Den 27. juni var vi til World dog show i Herning, hvor Ziva var tilmeldt i juniorklasse... Hun fik EX og blev placeret som nr. 4. ud af 12 tæver i den klasse, så det var helt vildt og jeg var så stolt, da jeg aldrig har fået så høj en placering på nogen af mine andre hunde... Jeg har aldrig haft udstillingshunde... men mere brugshunde... Så jeg tror jeg vil tage til lidt flere udstillinger nu, hvor jeg ved at hun er en fin tæve i exteriør...

Havanna er i løbetid og har i den forbindelse fået blærebetændelse, så den parring jeg havde planlagt med Gejsinglunds Vefter bliver nok ikke til noget alligevel... men jeg tror måske at hvis hun får det bedre, kunne jeg tage til hanhunden alligevel... Nu ser jeg hvad der er klogest... Flere nyheder ang. dette senere...

14. juni 2010 - Vi har i dag været nødt til at aflive Ivan, da han i går overfaldt en løber helt umotiveret, heldigvis blev det kun til blå mærker og en ødelagt jakke, men da det ikke er første gang det er sket, turde vi ikke stole på ham længere... Derfor fik han fred i dag hos dyrlægen...

Ivan har altid været en meget speciel hund, som har heldigvis har givet os flere glæder end sorger og vi mindes ham med stor glæde... Han var herhjemme den mest dejlige, rolige og kærlige hund... Vi kommer til at savne ham rigtig meget...

25. marts 2010 - Så har hjemmesiden fået et nyt look... Håber det falder i din smag, tag et kig rundt på siden!!

 
 

 

Her er vi!!

Niels Ditlev Marek Beck
42 år, Arbejder med brandslukningsanlæg hos Danfoss-Semco i Hvidovre....

Betina Marek Beck
35 år, sygeplejerske i hjemmeplejen i Horsens kommune...

Shannon, Marina Marek Beck Nielsen og Ella-Lucca Marek Beck
Shannon på 16 år, går i 10. kl på efterskole på Fyn og Marina på 14 år, går i folkeskole i 8. klasse... Ella-Lucca på 1 år, går i vuggestue...